Nyhed

Velkommen i butikken!

Som noget nyt har jeg åbnet en lille butik, i hjertet af Kerteminde. Butikken fungerer både som et showroom for alle mine produkter, og så er mit værksted, where the magic happens, også blevet rykket derned! Her vil kunderne få et unikt indblik i mit håndværk, og se hvad jeg arbejder med på daglig basis.

Det er en stor drøm der er gået i opfyldelse, og jeg har mange planer for fremtiden. Som noget nyt bevæger jeg mig nu ud på de vilde våger og har designet en ny kollektion, som består af tasker til den kvalitetsbevidste kvinde, på farten. Jeg har været tro mod mig selv og skabt en tidløs serie, af lækre tasker, hvor det igen, er materialet, kernelæder der er i fokus, og samtidigt er funktionelt og lækkert at se på.

Hvert design er testet på alle leder og kanter, så jeg er sikker på holdbarhed, kvalitet, og funktionalitet. For mig er det ikke kun det visuelle der er vigtigt, men også måden hvorpå man bærer sine tasker er vigtig. Den skal sidde godt ind til kroppen, og være let både i vægt og udtryk.

Made to order. Noget der betyder meget for mig er stadigt bæredygtighed, derfor vil butikken ikke bugne med produkter, men i stedet fungere som et showroom hvor man kan se mine designs og bestille sin drømmetaske. Her kan du vælge farve, hardware og har man særlige ønsker til stropper og bælter er det også en mulighed. På denne måde passer vi på miljøet, og du som kunde får et helt unikt produkt som ingen andre har.

Og som noget helt nyt vil jeg danne rammerne for de kreative i lokalområdet. Jeg håber at kunne finde en håndfuld kunsthåndværkere der, ligesom jeg, brænder for sit erhverv, og blot mangler en platform til at sælge og formidle, netop det de er gode til.

Om mig

– Fra en frisør til andre frisører

Velkommen til mit univers, hvor læder og klassisk design møder det praktiske og det anvendelige og kulminerer i flere forskellige typer af tasker og bælter, tilpasset dig og dit frisørhåndværk.

Mit navn er Stine Hallgren, og jeg står bag Hallgren Leather. 

Oprindeligt er jeg uddannet frisør og nåede at arbejder i faget i godt og vel 15 år. Derfor faldt det mig meget naturligt at bevare kontakten med frisørbranchen, da jeg skulle finde en niche indenfor kernelæder. Alle mine frisørtasker er testet, af mine dejlige kollegaer, for at sikre det bedst mulige design.

Jeg har stor respekt for frisørbranchen og ikke mindst for håndværket, som konstant er i udvikling.

Så min målsætning i Hallgren Leather er at kombinerer det klassiske læderhåndværk med udviklingen inden for frisørbranchen og de behov, der opstår i kølvandet deraf.

Nu oplever jeg at få fantastiske tilbagemeldinger fra frisører, der ligesom jeg sætter pris på at kunne beskytte sit værk, så min målsætning om at dække frisørers behov for beskyttelse af deres primære værktøj er lykkes!

Kvalitet og holdbarhed i højsæde

Kernelæder er for mig det ultimative materiale at arbejde med, det er smukt, levende, og ikke et stykke hud er ens. Det er mig der, i mit lille værksted i kælderen, er designeren, konstruktøren, syersken og pakkepigen, der med kærlig hånd pakker og sender din nye klippetaske til dig.

Jeg laver kun klippetasker på bestilling, så hver taske er helt unik, der findes kun én i hele verden. Og det forpligter. Derfor insisterer jeg på, at kvaliteten skal være i top, og vil meget hellere kreere færre og bedre tasker, som jeg med stolthed kan sende afsted til mine kunder.

Hos mig får du en klippetaske, der med tiden blot bliver smukkere, og som holder hele livet.

5 fact om mig

  • Jeg er 42 år gammel
  • Jeg bor med min mand, bonusdatter og vores to hunde i Kerteminde.
  • Jeg er uddannet frisør og har arbejdet i faget i mere end 12 år
  • Mit logo betyder meget for mig, da jeg har 2 Franske Bulldogs – og hvis man kigger rigtig godt efter, er næsten på logoet et lille anker, fordi min mand og jeg har en sejlbåd
  • Jeg er afhængig af min is kaffe om morgenen, og elsker at tage en tur på mit paddelboard